Velkommen til min blog om mig og mine oplevelser i Ghana :-)
Da der både er venner og familie og studie-relaterede forbindelser der vil følge denne blog, har jeg valgt at dele den lidt op, så den forhåbentligt bliver mere overskuelig.
I "praktiske informationer til kommende udlandspraktikanter" vil jer der er interesserede kunne finde oplysninger ting som man skal have styr på i forbindelse med et praktikophold i Ghana. Der vil blive fyldt på efterhånden som jeg får erfaringer, jeg tænker andre vil kunne drage nytte af.
"Obligatoriske elementer i rejsebloggen" vil omhandle faglige elementer.
I "blogarkiv", vil man finde blogindlæg, som både kan være interessant for studerende og venner og familie. Det seneste blogindlæg vil altid ligge først her på startsiden (under overskrift og denne tekst naturligvis) ;-)
Håber det er til at finde ud af og at I i vil finde min blog interessant :-)
Hilsen Trine

mandag den 27. februar 2012

Vi slår ikke -vi truer kun!!


I den forgangne uge har vi haft tre ret underlige/træls oplevelser på CAS. 
Mandag startede ud med "religious and moral education", hvor Trine, Rie og jeg fik os en yderst "interessant" snak med læreren, om gud og kristendom. 
Den startede fordi vi gerne ville vide lidt mere om deres (i vores øjne) meget absurde måde at betragte livet på. Læreren fortalte at ens skæbne hviler i guds hænder og at gud styrer alt og fik det til at lyde som om man intet selv kan gøre. Jo mere vi debatterede med ham, jo mere gik det op for os, hvor dårligt oplyst en mand han er. På et tidspunkt kiggede han på os og spurgte om vi godt vidste at der engang havde været dinosaurere på jorden og om vi vidste hvorfor de ikke er her mere. Jeg svarede at en meteor havde ramt jorden og ødelagt alt. Så spurgte han om jeg vidste hvorfor denne meteor havde ramt jorden... Øh, bøh, tjah.. hvordan besvarer man lige den? Og så på engelsk? Jeg forklarede så godt jeg kunne at jorden havde ligget i meteorens bane, hvilket blev responderet med en (efter min mening lidt hånlig) latter af både lærer og elever. Læreren fortalte os, at det var gud der havde kastet "den store sten"  ned på jorden for at slå dinosaurerne ihjel. De var nemlig onde, for de spiste jo hinanden. Både Rie, Trine og jeg blev ret forargede over denne meget mærkværdige forklaring og spurgte om ikke mennesket så også burde blive slået ihjel når man tænker på den dårlige måde de behandler "guds" planet på, med at forurene og slå dyrene ihjel -desuden findes der jo også mennesker der spiser hinanden. 
Det med forureningen mente han ikke var noget problem -folk kan jo bare lade være hvis de vil!?! At vi spiser dyrene gør heller ikke noget da mennesket er den højststående race og desuden styrer universet!?! Det med at vi nogle gange spiser hinanden, det havde han aldrig hørt om før og det måtte vi altså længere ud på landet med!?!?
Bagefter gav han sig til at fortælle om at, ligesom de hvide engang har styret hele jorden, så bliver det snart de sortes tur til at overtage verdensherredømmet -det er der selv sagt en profeti om, og så passer det altså! Desuden sker der jo aldrig nogle alvorlige naturkatastrofer, som f.eks. jordskælv, fordi Afrika er guds land og gud holder hånden over Afrika. Vi begyndte at snakke om "de-der-plader-der-ligger-under-jorden-som-jeg-ikke-kan-huske-hvad-hedder-men-som-forårsager-jordskælv". Dem var der sgu ingen af dem der havde hørt om før og efter at have brugt omkring 20 minutter på at forsøge at forklare og med tegninger fra Trine F, virkede det stadig ikke som om de havde forstået det helt og de troede i hvert fald ikke helt på os.. 


Selvom jeg altid godt har vist det, kan jeg til stadighed overraskes, forundres og forarges over mange afrikaneres dumhed og uvidenhed. 


Torsdag havde vi samme lærer, som denne gang trampede ind i klassen med et uhyggeligt blik i øjnene og en bambuspind i hånden. Han fortalte dem at nu skulle de sgu opføre sig ordentligt og hvis de ikke sad stille og var opmærksomme og var stille til de blev spurgt, så ville de få tæsk med bambuspinden. Alt dette fortalte han med vrede i stemmen, mens han gik og slog lidt i bordene foran eleverne. Både Rie, Trine F og jeg, blev meget meget bange og vrede og vi sad meget længe med en stor klump i maven og et hjerte der galoperede afsted. Jeg sad som på nåle og havde mest lyst til at fare op og rive bambuspinden ud af hånden på ham og begynde at tæske ham med den.
Så brugte han ellers halvanden time på at lukke en masse lort ud om at man skal spare sammen mens man er ung, for er man først blevet rig, bliver man ikke fattig igen og så behøver man ikke arbejde i 40 år og at alle europæere er rige -og i øvrigt bliver alle soldater i europa tæsket!
Vi valgte efter timen at spørge lærerinden, som vi rigtig godt kan lide, hvorfor læreren havde haft en bambuspind med ind til undervisning, hvortil hun grinende svarede at de har en regel på CAS om at de ikke må slå børnene, så det gør de ikke SÅ MEGET, de bruger mest pinden til at true med, så børnene opfører sig ordentligt!! Vi fik at vide at hvis vi vil snakke mere om den slags skal vi gå til ledelsen.. Men det tvivler jeg sgu på at man får noget ud af.


Men denne "fantastiske" uge sluttede af med at vi, i fredags, blev trukket til side af brother Jos (lederen af CAS), som sagde at, fordi der i slutningen af denne måned kommer nogle nordmænd som også skal i praktik på CAS, skal vi nu ud på Hopeland. 
Det var noget af et slag i hovedet. Ingen af os har på nogen måde lyst til at skulle ud til det gudsforladte sted i ingenmandsland, hvor der kun er 8 "børn" og nærmest lige så mange voksne og man tilmed skal bruge minimum halvanden time i transport, hver vej. Desuden har vi allerede lagt en masse planer, for hvilke aktiviteter vi vil lave sammen med de unge, som jeg tænker også skal være en del af vores læringsmål. Vi fortalte alt dette til brother Jos og talte virkelig for vores syge moster. Han tog sagen med til møde, samme dag og vi får så svar på fredag, på om vi må blive på CAS eller skal på Hopeland. Imorgen skal vi til ghanesisk bryllup sammen med Anthony, så vi taler lige med ham om det. 


Kryds alt hvad I har for at vi får lov at blive på CAS... Hygge



Ingen kommentarer:

Send en kommentar