Tanker fra Ghana

Idag har vi været ude at se Ninas praktiksted og CAS (Catholic Action for Streetchildren), hvor Rie, Trine og jeg skal arbejde. Der er flere afdelinger på CAS, så vi så kun "hovedkvarteret". Det var et KÆMPE STORT sted med mange forskellige værksteder. Bl.a. træværksted, tegne- /maleværksted, syværksted og skønhedssalon. Desuden er der et klasselokale, som underviser i tre forskellige niveauer med tre forskellige på én gang. Det var nogle meget store "børn" der var der, omkring 15-18 år, og det ser ud til at det er den aldersgruppe vi kommer til at arbejde med. Modsat de små gadebørn, virkede de ikke specielt interesserede i os, og jeg tænker at det måske har noget at gøre med at de mange år på gaden har gjort dem "hårde". På mandag starter vi dernede med en måneds intro, hvor vi skal prøve at være på alle de forskellige afdelinger og herefter beslutter vi i fællesskab med lederen af stedet og vores kontaktperson Anthony hvilken afdeling vi skal bruge resten af praktikken på.


Vi bor stadig på Omega Guest House, da det ikke har været muligt at finde noget andet ledigt. Det er lidt træls for vi ligger hver især 2000 kr i husleje om måneden, hvilket er ret dyrt i Ghana, og især når man er på SU og også har husleje derhjemme. Desuden er standarden ikke 2000 om måneden værd. En af dem som arbejder på Guest Houset er også begyndt at irriterer os lidt. Han går altid rundt og synger på gangen, banker på og tager i håndtagene og vader ind på værelserne og bliver han ved at spørger om vi ikke vil købe gaver til ham. Forleden satte nogle til at hamre og banke ude på det ene af badeværelser, vi ved ikke rigtigt hvorfor, men efterfølgene har toilettet i hver fald været i stykker og er konstant oversvømmet af vand der vist kommer fra cisternen. 


På Guest Houset bor der også en 12 årig dreng der hedder Emmanuel (han bliver dog kaldt Emano). Han vil rigtig gerne være sammen med os hele tiden og have os til at hjælpe ham med sine lektier. Han bor kun sammen med storesøster. Det er ikke lykkedes mig at forstå hvorfor, han ikke bor med sin mor og far -de lever i hvert fald. Ham som generer os, er rigtig meget efter Emano og Emano siger at han slår ham og skælder ham ud, hvis han opdager at Emano har opsøgt os. Igår gemte han sig på vores værelse og jeg hjalp ham med lektierne. Han er en rigtig sød dreng og jeg har sgu lidt ondt af ham, men tror hans liv er meget normalt og jeg må ofte fortælle mig selv at han er privilligeret i forhold til mange af de andre børn her i Accra.



Dyreglad som jeg er, kan jeg jo ikke lade være med at ligge mærke til dyrelivet. Her er faktisk en del vilde hunde og katte. De ser allesammen meget små og tynde ud, og selvom de ikke på den måde ser syge ud eller ser ud til at lide, skær det mig i hjertet når jeg tænker på hvor meget bedre de kunne, og burde have det. Her ved guest houset holder der en kat til. Jeg har forsøgt at komme til at kæle med den flere gange, men den er desværre meget sky. Alle dyrene ser så søde ud og næsten hver gang jeg får øje på et dyr udstøder jeg et "nåååårh", til stor underholdning for både de andre studerende og de lokale. Jeg tror ikke de ser på samme måde på dyr som vi gør i Danmark. Det er vist de færreste der har kæledyr og får, høns, svin og geder er vist bare mad. Hvis jeg kunne havde jeg taget et hel bondegård med hjem :-)


Nu skal vi hjem og slappe af, så flere tanker og oplevelser må komme en anden dag..