Velkommen til min blog om mig og mine oplevelser i Ghana :-)
Da der både er venner og familie og studie-relaterede forbindelser der vil følge denne blog, har jeg valgt at dele den lidt op, så den forhåbentligt bliver mere overskuelig.
I "praktiske informationer til kommende udlandspraktikanter" vil jer der er interesserede kunne finde oplysninger ting som man skal have styr på i forbindelse med et praktikophold i Ghana. Der vil blive fyldt på efterhånden som jeg får erfaringer, jeg tænker andre vil kunne drage nytte af.
"Obligatoriske elementer i rejsebloggen" vil omhandle faglige elementer.
I "blogarkiv", vil man finde blogindlæg, som både kan være interessant for studerende og venner og familie. Det seneste blogindlæg vil altid ligge først her på startsiden (under overskrift og denne tekst naturligvis) ;-)
Håber det er til at finde ud af og at I i vil finde min blog interessant :-)
Hilsen Trine
søndag den 12. februar 2012
Første uge på CAS..
Så er den første uge på CAS gået...
Mandag startede dagen med at vi blev kastet ind i en matematiktime, blev sat på hver vores elev, som vi så skulle hjælpe med nogle matematikopgaver. Det var en anelse overvældene, mest pga nogle sproglige forhindringer og det faktum at matematik aldrig har været min spidskompetence. De har ét klasselokale på CAS, hvor det så er meningen at der skal kunne stå tre lærere og undervise på tre forskellige niveauer på én gang. Vi blev sat over hos dem der var de boligt svageste og ved en eneste lærer som rigtigt var i gang den dag. Der sad to andre lærere, men hvad vi så, sad de bare hele time på en stol i hjørnet og snakkede med hinanden.
Efter undervisning, gik Trine og Rie i tegneværkstedet og jeg blev "hevet" ind i skønhedssalonen, hvor en sød ung pige viste mig hvordan man laver de flotte fletninger som "alle" hernede har. Bagefter blev jeg beordret hen i frisørstolen og hun gav sig til at rede og rede og rede mit hår med forskellige kamme og børster, for til sidst at sætte det i en fin fletning. De var ret vilde med mit glatte rødlige hår :-D
De har også et syværksted, hvor de syer de ting ud af plastikposer, som der har været vand i. De fleste har nede køber vandposer, i stedet for flasker, og smider så bare posen når den er tom. Så folk fra CAS går ud og samler dem ind, rengør dem og syer, f.eks. tasker og punge ud af dem. Vi har haft den "udsøgte ære" at gøre en masse af disse poser rent 3 dage i denne uge. Det foregår kun ved hjælp af en pudseklud, uden vand og sæbe. Rimelig kedeligt, men jeg kan nu godt lide tanken om genbruge plastikposerne og fjerne noget af affaldet fra Accras gader.
Udover det, er det meste af tiden i den forgangne uge gået med at sidde og glo.
På papiret ser det hele ud til at være enormt struktureret og de har skemlagt hver dag i ugen med en masse forskellige aktiviteter, så de unge er altiveret det meste af dagen.
Desværre virker det ikke til at halvdelen af dem bliver gennemført og de der gør benytter sig af ganske lidt pædagogik.
De eneste tre aktiviteter, som har set ud til at fungerer bare nogenlunde har været "classes", hvor de unge bliver undervist i fag som matematik og engelsk, "sports and games", som jo bare er en slags idrætstime og "health education" hvor de unge bl.a. blir undervist i hvad HIV/aids gør ved kroppen og hvordan man undgår smitte.
De unge mennesker der kommer på CAS, har kommet der i flere år og er ikke længere børn, men store teenagere eller unge voksne, så det er noget af en udfordring, vi står foran i forhold til at finde på nogle pædagogiske projekter sammen med dem.
Vi har ikke rigtigt været inddraget i ret meget af undervisningen, men har bare siddet og overværet den. Det virker ikke som om lærerene forstår meningen med at vi er der. En hollænder der også er i praktik, siger at hun har forsøgt at forklare dem hvorfor hun er der, men de bliver ved med at tro at hun er frivillig, hvilket de også tror vi er.
Vi har dog spillet enormt meget dam, både med de unge og med lærerne. Eller det vil sige, at vi har siddet på den ene sidet af brættet og kigget på at nogle andre flyttede brikkerne for os, fordi de åbenbart syns vi er så dårlige :-D
Vi nok kedet os pænt meget, hvis ikke det havde været for "mr. Exentric" og Ahmed. Det er to lærere på CAS, som altid er MEGET glade og snakker og griner enormt meget. Ahmed siger at vi er hans choclate bears, fordi vi er så søde :-D
Heldigvis er de unge meget meget søde og snakkesagelige, så jeg glæder mig til forhåbentligt at lære dem bedre at kende i næste uge..
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Glæder mig til at læse nærmere for hvad der kommer til at ske. Lyder til du føler dig som en mars mand! Hvordan er det at skulle kommunikere med nogen som SLET SLET ik forstår dig overhovedet, har en ide om at du må lave grimasser og en masse tegn til tale? :D
SvarSletAltså de fleste forstår jo en del engelsk, ellers er det ret nemt at finde nogen der gør. Problemet er at de fleste også RØV dårlige til engelsk, så det er faktisk mig der ikke fatter noget som helst :-D
SvarSlet