Velkommen til min blog om mig og mine oplevelser i Ghana :-)
Da der både er venner og familie og studie-relaterede forbindelser der vil følge denne blog, har jeg valgt at dele den lidt op, så den forhåbentligt bliver mere overskuelig.
I "praktiske informationer til kommende udlandspraktikanter" vil jer der er interesserede kunne finde oplysninger ting som man skal have styr på i forbindelse med et praktikophold i Ghana. Der vil blive fyldt på efterhånden som jeg får erfaringer, jeg tænker andre vil kunne drage nytte af.
"Obligatoriske elementer i rejsebloggen" vil omhandle faglige elementer.
I "blogarkiv", vil man finde blogindlæg, som både kan være interessant for studerende og venner og familie. Det seneste blogindlæg vil altid ligge først her på startsiden (under overskrift og denne tekst naturligvis) ;-)
Håber det er til at finde ud af og at I i vil finde min blog interessant :-)
Hilsen Trine

mandag den 20. februar 2012

Hopeland


ENDELIG har vi fundet et sted at bo til en pris der er til at betale. 
I fredags flyttede vi ind på et andet guest house, hvor vi allesammen lige akurat kan være, forudsat at vi bor to og to sammen. Værelserne er små, vi sover sammen i halvandenmandssenge og strømmen har været gået 3-4 gange på en weekend, men her er super hyggeligt med masser af plads til at sidde udendøre, et køkken vi kan bruge gratis og fine toilet og bade forhold. Dette betaler vi kun 350 cedi pr måned pr værelse mod det gamle sted, hvor vi  betalte vi 1200 cedi pr måned pr værelse!!! Desuden kan vi for blot 20 cedi om pr måned pr person få vasket vores tøj af en af de ansatte En cedi svarer til 3,38 danske kroner. Der ligger også en masse små hyggelige restauranter og barer lige i nærområdet og vi er ved at have fået mod på at spise lige fra deres gadekøkkener, hvilket jo også er super billigt. 


Fredag og idag skulle Trine F, Rie og jeg hen og se en afdeling af CAS som hedder Hopeland. Det er en gård, hvor nogle af gadebørnene bliver sendt ud at bo for en periode for at lære at klare sig, når de har vist at de virkelig er klar til at komme væk fra gaden. Gården ligger pænt langt væk fra Osu og det tager to-tre timer HVER vej og tre trotro/busskift. Havde Hopeland været et spændende, lærerigt og inspirerende sted at besøge, havde det bestemt heller ikke gjort noget, men det er desværre ikke tilfældet. Tværtimod er det nok et af de mest dødsyge steder jeg nogensinde har besøgt. Det er en rimeligt stor farm, men det eneste de har, som rent faktisk har med farming at gøre, er nogle geder der går løst rundt og 5 svin i en stald og så et ukendt antal hunde der også bare fjumser rundt. Der bor pt. 2 piger og 6 drenge, som der så er omkring 5 ansatte til at tage sig af. Udover farming har de skole- og computerundervisning, syværksted og madlavningsundervisning. Så har de bordtennisbord, fodboldbane og basketballbane.
 Da vi kom i fredags virkede det ikke som om de vidste vi skulle komme og det eneste vi fik ud af besøget der, var en rundvisning, der tog omkring en halv time hvorefter vi sad i "lærerværelset" i en times tid og ventede på at Irene, som skulle hjælpe os frem og tilbage, havde spist frokost og følte sig klar til at gå. Vi undrede os meget over at vi har skullet derud to gange og det virker som om personalet derude, undrede sig lige så meget som os og det med god grund -der skete jo heller ikke en hujende fis idag. Vi har brugt to timer på at sidde på nogle exceptionelt hårde bænke og overværet matematik undervisning, for bagefter at bruge timer på "læreværelset" på at sidde og se lærerne kalde eleverne ind én efter én og tale med dem på twi. De var dog så venlige at forklare os, at for de fire drenges vedkommende, var det for at tale med dem om at de har ansøgt om sponsorship, hvilket vil sige betalt uddannelse, mens pigen der kom ind, åbenbart havde gjort et eller andet forkert og derfor skulle skældes ud. Efter at have overværet disse virkeligt underlige situationer, fik vi lov at tage hjem.


Til gengæld var vi igår henne på et virkelig lækkert strandhotel, hvor vi lå ved poolen og slikkede sol det meste af dagen. Det var super hyggeligt og rart endelig at få bare en lille smule farve. Har gået rundt med en faktor 30 det meste af tiden, for at undgå soleksem, men er til gengæld stadig bleg som en maddike. Føler mig som en klump dej, når jeg ser mig selv ved siden af alle de slanke, muskuløse og brune piger på CAS.. De synes og allesammen er at det er hysterisk morsomt når jeg viser dem hvor meget jeg kan blævre med mine vinkedeller og har nu, udover Princess og chocolate bear, fået det "søde" kælenavn Sausage Girl, pga at mine blege blævrehud. -Ja det er super for selvværdet at være hernede :-p 
Igår aftes tog vi hen på en thai restarant, der ligger lige ved siden af vores guest house og der fik vi nok lige det bedste måltid mad jeg har fået hernede. Jeg tror det er en thailænder der har det, for det smagte fuldstændigt som thaimad skal og maden var hverken forsinket eller brændt på eller rå eller noget som helst og vi de havde de ting vi gerne ville have og som stod på menukortet. Det er ellers en sjældenhed når man tager ud og spiser her i afrika og tager vi alle studerende, som bor sammen, ud og spiser sammen (det vil sige 10 styks), kan vi være sikre på at vente minimum halvanden time før den første får sin mad og på at den første når at blive færdig før halvdelen har fået deres.. TIA ;-)


På lørdag skal vi til ghanesisk bryllup og vi var i sidste uge henne hos en syerske og bestille kjoler, som vi skal hente på fredag. Det bliver bare rigtigt spændende. Jeg skal betale 70 cedi for en figursyet, gulvlang kjole. Håber den bliver floooot :-D
Udover det har jeg lovet at skrive at Anders i dag (d. 20/2-2012) slog en bøvs og derfor følte sig meget mandig.


I aften kommer Jeanet og vi skal ind og hente hende i lufthavnen om lidt. Glæder mig helt vildt til at se hende og høre om hun har haft en god rejse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar