Torsdag d. 10.05 tog Anthony os med ud for at se en SOS børneby i Tema, som er en del af Accra.
Jeg har altid set for mig at sådan en børneby bare var en "klump" lerhytter og en lille skole lavet at træ og blik og et par enkelte pædagoger til at tage sig af de ca. 20 børn jeg troede boede der.
Det viste sig hurtigt at denne forestilling var så langt fra virkeligheden som det kan lade sig gøre.
Inde bag en mur i et meget stille område ligger den pæneste, reneste og mest idylliske oase jeg har set i hele Greater Accra regionen. Børnebyen består af 15 familiehuse med plads til 10 børn i hvert hus. Husene er indrettede ligesom rigtige huse med soveværelse, stue, køkken, bad og toilet. Et barn bor i det samme hus i al den tid det bor i børnebyen og børnene i hvert hus bliver derfor en slags søskende for hinanden. I hvert hus bor der også en "fostermother" som altså fungerer som en rigtig mor ville have gjort det. Udover de i alt 15 fostermothers (en til hvert hus) er der ca. 10 tanter. Disse kommer på besøg i husene og sørger for at få opbygget en god relation til børne således at de kan passe børnene hvis en mor skal på weekend, ferie eller på anden måde er nødt til at forlade huset for en periode. Beslutter en mor sig for at hun ikke længere ønsker jobbet, skal hun varsle det i to år inden. Så flytter en tante fast ind i to år, samtidig med at moderen stadig er der, sådan at når moderen stopper, bliver tanten den nye mor og omvæltningen bliver ikke nær så stor for de i forvejen skrøbelige børn. Man skal være ansat som tante for at kunne blive mor og hvis man siger ja til at være mor, skal man være det i minimum 15 år!!
Børnebyen har også deres egen børnehave, skole, bibliotek og læge. Det er tilladt for udefrakommende at benytte sig af disse faciliteter og børnene går derfor i skole og børnehave med børn som ikke bor i børnebyen.
Måden som institutionerne er bygget op på og den pædagogik de bruger, er meget lig den danske. Ingen autoritær børneopdragelse, udenadslære og behaviorisme. Masser af leg og læring. Ingen vold.
Jeg var mildt sagt meget positivt overrasket og det var virkelig rart at se at der findes steder i Ghana hvor det ser ud til at fungerer.
Lørdag/søndag stod den så på tur til Cape Coast og Elmina. Her skulle vi om lørdagen se Cape Coast Castle og Elmina Castle -to gamle slaveforts.
Cape Coast Castle blev bygget af svenskerne i 1653 og var først et handelsted for guld og tømmer.
Senere sloges englændere og tyskere om det, men mange europæere har haft deres fod inden for i forbindelse med slavehandelen fra dette fort.
Næsten lige ved siden af ligger Elmina Castle. Dette blev bygget af portugiserne i 1482 og overtaget af tyskerne i 1637.
Begge steder blev afrikanerne holdt til fange i små, mørke og fugtige fangekældre. De fik kun meget lidt at spise og drikke og blev desuden tortureret på de mest makabre måder. Mange døde i fangekældrene. Mænd og kvinder blev holdt adskilt og de så aldrig dagens lys. Kun kvinderne kom ud en gang i mellem og stillet op ud i en gård så europæerne kunne vælge sig en kvinde at "hygge" sig med. Hun blev så gjort i stand og ført op til ham som ville voldtage hende. Hvis hun nægtede røg i torturkammer i stedet for, hvor hun med stor sandsynlighed måtte ende sine dage.
Under tiden med slavehandel blev ca. 60 millioner afrikanere tilfangetaget. Kun 12 millioner overlevede helt til de kom til den familie de skulle tjene som slave hos.
Både fortsene og selve byen/området er utroligt smukt, men tanken om alle de mennesker der har måttet lide en smertefuld død får hårene til at rejse sig på mig.
Efter rundvisningerne tog vi hen til et hotel der hedder Hans Cottage. Et hotel hvor restauranten står på pæle ude i en kunstig sø med krokodiller!!! :-O
Mens vi sad og spiste kom personalet og kastede mad ud for at tiltrække fisk, som krokodillerne kom og spiste. Dét var sejt :-D
Dagen efter tog vi Kakum Nationalpark hvor vi skulle på Canopy Walk -eller hængebros tur. Midt i junglen er en rute, bestående af 8 hængebroer sat op. De hang 40 meter oppe i luften og til en start virkede det hele altså RET farligt. Når man kender til ghanesernes arbejdsmoral og syn på sikkerhed, virker en tur på hængebroer 40 meter over jorden som en ret dårlig idé. Alligevel skulle det prøves efter endt tur, blev Jeanet og jeg nødt til at tage en tur -bare for sjov.. Kan man blive afhængig af adrenalinkick?
Vi kom hjem søndag eftermiddag ved 5 tiden og "selvfølgelig" var der hverken vand eller strøm. Faktisk var vi nok alle blevet temmeligt overraskede hvis begge dele havde været der -det er vi jo ikke vant til.
Nu er der kun to og en halv måned til jeg kommer hjem og I kan tro jeg glæder mig et RIGTIGT brusebad, en leverpostejsmad og et koldt glas mælk.
- Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar