Arrangementet var startede klokken 19 og skulle slutte klokken 21. Hovedårsagen
til at jeg valgte at tage med var at jeg håbede på dansk, gratis mad og så
vidste jeg at Villy Søvndahl skulle komme –og når nu man stemmer SF, så er det
jo ikke helt ringe at møde partiformanden.
Desværre var der ikke noget dansk mad, men der var mad og
det var gratis. Øl, vin, vand og spiritus ad libitum var også gratis, så jeg
forbandende mit maveonde langt væk, som gør at jeg kun kunne drikke en enkelt
øl og så sodavand.
Da der var en del afrikanere og Ghanas udenrigsminister også
var der, holdt Villy sin tale på engelsk, hvilket gjorde at jeg ikke fik fat i
så meget af den, men jeg ved han snakkede en masse om demokrati og samarbejde
med Ghana.
Herefter den ghanesiske nationalsang, sunget et ghanesisk kor og så
en lang og uforståelig tale fra den ghanesiske udenrigsminister OG SÅ…. Den
danske nationalsang sunget af et ghanesisk kor, der ikke forstå et ord dansk!
Det var enormt bevægende at stå så mange kilometer fra sit hjem og høre sin
nationalsang og meget imponerende og rørende at de havde taget sig tid til at
lære den så det lød næsten helt perfekt. Det tror jeg aldrig jeg kommer til at
glemme.
Den anden seje oplevelse den aften var at ”bumpe” ind i
Villy udenfor. Jeg havde været ude for at trække noget frisk luft sammen med
Pernille og da vi skulle ind, stod Villy der i døren og røg. Der gik vist et
par sekunder hvor Pernille og jeg stod helt stivnede og rigtigt viste hvad vi
skulle gøre. Så lyste jeg op i et kæmpe smil og udbrød ”hej Villy”, som om han
var en kær gammel ven. Heldigvis smilede han tilbage, gav hånd og spurgte
interesseret ind til hvad vi lavede her i Ghana og hvordan vi havde det osv.
Efter en kort sludder gik Villy ind og Pernille jeg var enige om at nu blev vi
nødt til at få taget et billede sammen med ham. Det tog noget tid, hvor vi
måtte liste os efter ham, og vente på det helt rigtige øjeblik at afbryde, men
som sagt, så gjort og her er resultatet:
Den efterfølgende weekend bød på en fortræffelig tur til det
smukke Kroko Bite, hvor vi boede på Big Milleys. Bare Nina, Jeanet og jeg, fra
fredag aften til søndag eftermiddag.
Big
Milleys ligger lige ud til smukkeste strand, så alle måltider kunne nydes med
havudsigt. Selvom der var mange mennesker der prøvede at komme i kontakt med
en, var der en utrolig ro derude og jeg er ked af at jeg først har opdaget
dette vidunderlige sted nu. Kunne godt have taget derud hver weekend under hele
mit ophold her i Ghana.
Selve hotelværelset var ikke noget at råbe hurra for, men
det gjorde den dejlige mad og de skønne omgivelser op for.
Vi havde bestilt et 3 bedroom deluxe og var ret spændte på
hvad dette ”deluxe” indebar, udeover en aircondition og eget bad og toilet.
Svaret fandt vi hurtigt –ik noget. Værelset indeholdt to senge. En
enkeltmandsseng og en dobbeltseng. Så var der en lille ”dagligstue” og et badeværelse uden dør. Når 3 kvinder bor sammen og alle får diaré på samme tid
og der ikke er dør til toilettet, så er det altså mere end heldigt at der er en
lille terrasse med to stole udenfor værelset, hvor vi kunne skiftes til at
sidde og vente på hinanden.
Især madoplevelserne var noget jeg blev meget begejstret
for, men det kommer vel ikke bag på nogen?
Fredag aften spiste vi på noget der hedder Italian Gardens.
Dette ejes af en ægte italiener (eller hvad man siger?) og den kunne bestemt
smages på den enormt lækre pizza jeg fik med friske tomater, basilikum og
oliven.
Lørdag morgen, spansk omelet med ristet brød,
bananpandekager, friskpresset appensinjuice og stempelkaffe, der blev nydt med
udsigt til vandet og lyden af bølger. Eftermiddag blev frokosten indtaget i
samme omgivelser. Denne gang stod menuen på pasta med tomater, auberginer,
oliven og mozzarella.
Til aften fik vi grillet hummer med salat og
kartoffelbåde og til dessert æblekage med vanilleis til. Efter maden var der
reggaenight med liveband og billige drinks. Vi faldt i snak med nogle ”rasta”fyre
der spurgte hvor vi kom fra. Da vi svarede Osu, sagde de straks ”aaarh, so you
live in the obruni house?”. Dette måtte vi jo indrømme at vi gjorde. De viste
sig at ”rasta”fyrene boede lige i nærheden af os og at halvdelen af Osus
gadesælgende rastafarier, åbenbart taget til Kroko Bite i weekenderne.
Når vi ikke var ude at spise, slikke sol, shoppe eller
snakke med ”rasta”fyre, lå vi på værelset og læste. Jeg havde desærre ikke fået
en bog med, men hvad lå der inde på hotellets reception? En kæmpe ”samling”
brugte bøger. Her i blandt tre danske bøger. To af dem var Jussi Adler Olsen så
jeg gik i gang med at læse ”Kvinden i Buret” Kunne selvfølgelig ikke nå at læse
det hele på en weekend, men det er så smart at Asger, som også bor i
Obrunihouse har selv samme bog med, så jeg har kunnet fortsætte efter jeg kom
tilbage.
Nu går Nina og jeg og overvejer om vi skal tage til Kroko
Bite igen i denne weekend, for at komme lidt væk, fra al Osus larm og traffikos
(og ned til noget lækker mad selvfølgelig ;-))
Trine, Rie og jeg er ved at være færdige med et projekt med
nogle ramme ude på CAS, men det kommer i et indlæg for sig selv, når jeg har
billederne og rammerne er hængt op.
-
-Trine
